Spring navigation over og gå direkte til indhold

I afmagtens skygge

Tilioqs politiske konference 2026

Tilioqs årlige konference vil denne gang blive afholdt i SPS i Ilulissat d. 14. september 2026.

Program

09:00-09:15 Åbningsceremoni

09:15-09:30 Åbningstale fra Handicaptalsmand Qivioq Løvstrøm + Åbningstale fra forstander i SPS Ulunnguaq Markussen

09:30-09:45 Åbningstale fra Naal. Anna Wangenheim

09:45-10:15 Oplæg fra Arnârak Patricia Bloch

10:15-10:30 Pause

10:45-11:30 Borgeroplæg fra Nickie Jakobsen

11:30-12:00 Fælles aktivitet

12:00-13:00 Frokost

13:00-13:45 Oplæg fra Naja Lund Kielsen, Inulerivik

13:45-14:00 Pause

14:00-14:45 Borgeroplæg fra Amos Larsen

14:45-15:00 Pause

15:00-15:45 Paneldebat

15:45-16:00 Tak og afsluttende bemærkninger

 

Naalakkersuisuoq for sundhed og personer med handicap Anna Wangenheim til Tilioqs konference 2026.
Deltagere til Tilioqs konference 2026.

Oplægsholdere

Naja Lund Kielsen

Naja Lund Kielsen er uddannet psykolog og har særligt arbejdet bredt med borgere med behov for psykologisk støtte. I 2016 blev hun leder af Familiecentret i Qaqortoq og senere hen for hele regionen, her udarbejdede hun bl.a. materialer for traumeudredning i samarbejde med Syddansk Universitet. I dag er hun centerleder for Inulerivik. Centret tilbyder støtte til borgere, der befinder sig i psykisk og social mistrivsel. En central del af deres arbejde er at etablere samarbejdsaftaler med alle kommuner i Grønland for at undgå overlap i tilbuddene og sikre, at borgerne ikke falder mellem forskellige systemer og tilbud.

Naja slides

ArnâraK’ Patricia Bloch

Arnarak Patricia Bloch er specialkonsulent, ph.d.-studerende og inuit-forsker tilknyttet Center for Folkesundhed i Grønland under Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet). Hendes forskning og faglige virke fokuserer på at opbygge modstandskraft, forstå historiske traumer og udvikle kulturelt forankrede metoder til selvmordsforebyggelse i Grønland.

Arnarak har en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab (MSc in Public Health Science) med speciale i selvmordsforebyggelse i Grønland. Hendes store engagement i at formidle viden på sit modersmål, kalaallisut. Som certificeret instruktør i regi af Livslinien Danmark har hun gennemført kursusafholdelse i samtlige grønlandske kommuner med over 1000 frontarbejdere samt uddannede 29 lokale forebyggelseskonsulenter i risikovurdering og samtaleteknikker.

Sideløbende med sit ph.d.-projekt, som undersøger unge grønlænderes genvej til livsmod efter selvmordsforsøg, bestrider Arnarak rollen som formand (Chair) for Inuit Health Steering Committee under Inuit Circumpolar Council (ICC), hvor hun samarbejder på tværs af Alaska, Canada og Grønland for at fremme stemmene til Inuit om behovene i sundhedsfremmende arbejde. Hendes banebrydende arbejde blev i 2023 anerkendt med Nordentoft-prisen, der uddeles for en særlig indsats inden for selvmordsforebyggelse.

Arnâraks slides